Studiefaciliteter

På den gamle Østre Skole på Tidemandsvej har vi lokaler til gruppearbejde, selvstudie og fordybelse samt opholdsrum på repos og adgang til køkken, hvor madpakken kan holdes kold ellers opvarmes. I køkkenet er der også adgang til at kunne lave en kop opfriskende kaffe/the/kakao.
Som bruger af HUSC på Tidemandsvej har man mulighed for at printe og logge på vores gratis WIFI.
HUSC er centralt placeret i byen, og der er gode frokost- og indkøbsmuligheder i nærheden.
Sådan får du adgang til HUSC
Studiefaciliteterne er for borgere, der studerer eller ønsker at kompetenceudvikle sig på egen hånd.
For at få adgang til HUSC skal du indmelde dig som bruger af studiefaciliteterne.
Holbæk Kommune skal bruge:
- Kopi af dit studiekort, optagelsesbrev eller lignende
Efter indmeldelse kan du blive bruger.
Som bruger får du udleveret en personlig nøglebrik med tilhørende personlig kode og har adgang til HUSC - døgnet rundt.
Studiefaciliteterne på Tidemandsvej
Grupperum
Er man en større studiegruppe, eller er der ikke nogen, der har mulighed for at lægge hus til, kan man med fordel bruge HUSC’s lokaler på Tidemandsvej til sine studiegruppemøder. Her er lyst og godt med plads, og den centrale placering i byen gør, at det er let for alle at komme hertil – og der er gode frokost- og indkøbsmuligheder i nærheden
Selvstudiepladser
På første salen finder du to store rum med plads til fordybelse i læsning og opgaveskrivning. I begge lokaler er der skriveborde og stik til opladere samt hurtig WIFI.
Det ene lokale er til projektpladser/læsesal, hvor der er plads og ro til fordybelse. I dette lokale skal der være ro.
I det andet lokale findes der gruppefaciliteter, med plads til både projektpladser og grupper. Der skal blot vises hensyn til de andre studerende i dette lokale.
Fællesrum og køkken
Køkkenet kan benyttes af alle husets brugere.
Her kan man varme sin frokost og lave en kop kaffe.
I køkkenet er der service og opvaskemaskine.
Fællesrummet må gerne benyttes om aftenen og weekender, og de dage hvor hele stueetagens medarbejdere/brugere ikke er tilstede i huset.
Sidst opdateret
09.12.2022
Ansvarlig redaktør