Spring til indhold

Studie- og læsepladser

Vores studie- og læsepladser på Anders Larsensvej kan bruges af alle studerende, uanset hvilken uddannelse man er tilknyttet.

HUSC læsepladser er flyttet

Fra den 18. august 2023 kan du ikke længere benytte læsepladserne på Tidemandsvej

Bare rolig - læsepladserne er ikke forsvundet, de er flyttet til Campus HUSC på Anders Larsensvej 5. Her finder du også plads til at kunne fordybe dig i dit studie.

Du skal som tidligere bruger på Tidemandsvej bestille en ny nøglebrik, da din nuværende ikke længere vil virke. Det kan du gøre via vores hjemmeside nedenfor.

Studie- og læsepladser

På den gamle kaserne på Anders Larsensvej 5 ligger Campus HUSC, hvor der udover videregående uddannelsesmuligheder findes studie- og læsepladser til gruppearbejde, selvstudie og fordybelse samt adgang til køkken, hvor madpakken kan holdes kold ellers opvarmes. I køkkenet er der også mulighed for at lave en kop kaffe/the/kakao. 

Du har som bruger på HUSC mulighed for at printe og logge på vores gratis WIFI.

 

Sådan får du adgang til HUSC

Læsepladserne er for borgere, der studerer eller ønsker at kompetenceudvikle sig på egen hånd. 

For at få adgang til HUSC skal du indmelde dig som bruger.

Holbæk Kommune skal bruge:

  • Kopi af dit studiekort, optagelsesbrev eller lignende

Efter indmeldelse kan du blive bruger.

Som bruger er der mulighed for via studiekort at få tilknyttet adgang til huset. Hvis ikke du har et studiekort, kan du med fordel for udleveret en nøglebrik.

Opret dig her

Læsepladser på HUSC

Luk alle
Åben alle

Er man en større studiegruppe, eller er der ikke nogen, der har mulighed for at lægge hus til, kan man med fordel bruge HUSC's studiepladser. Her er godt med plads, og den centrale placering i byen gør, at det er let for alle at komme hertil – og der er gode frokost- og indkøbsmuligheder i nærheden

Øverst oppe under taget finder du to store rum med plads til fordybelse i læsning og opgaveskrivning. I begge lokaler er der skriveborde og stik til opladere samt hurtig WIFI.

Det bagerste lokale er læsepladser, hvor der er plads og ro til fordybelse. I dette lokale skal der være ro.

I det første lokale findes der studiepladser hvor der er plads gruppearbejde, samt spisepladser. Der skal vises hensyn til de andre studerende i dette lokale.

Køkkenet må benyttes af alle.

Her kan du varme din frokost og benytte elkedel.

I køkkenet er der service til fri afbenyttelse og brugt service sættes i opvaskemaskinen.

Kantinen har skiftende åbningstider, du kan holde dig opdateret på åbningstiderne på HUSC's infoskærme. Alle ugens dage døgnet rundt kan du benytte madautomaten ved kantinen. Herfra sælges lidt forskelligt, blandt andet drikke, snack og sandwich/salater. Udvalget varierer løbende.



Feedback

Sidst opdateret

12.12.2023

Ansvarlig redaktør

Randi Hein Jensen

Hvad er HUSC?

HUSC står for Holbæk Uddannelses- og Studiecenter.

Du kan bruge studie- og læsepladserne til enten gruppearbejde eller selvstudier.

Læs mere om HUSC