Spring til indhold

Om HUSC

Holbæk Uddannelses- og Studiecenter er et tilbud til alle studerende. Vi er sat i verden for at skabe og støtte op om et varieret og fagligt stærkt uddannelsesudbud i Holbæk og for at være et socialt omdrejningspunkt i de studerendes hverdag i Holbæk.

HUSC rummer lokaler og udstyr til klassisk og virtuel undervisning, gruppearbejde, selvstudie mv. Vi kan desuden varetage studievejledning og andre studieunderstøttende aktiviteter via vores tilknyttede uddannelser.

Ved at have HUSC i byen gøres det muligt at tage en uddannelse lokalt uden at skulle flytte eller bruge lang tid på at pendle til et uddannelsessted. Dette sikrer, at flere borgere har mulighed for at gennemføre en uddannelse uden at lade studiets geografiske placering være en barriere.

Formålet med Holbæk Uddannelses- og Studiecenter er blandt andet at skabe et sted, hvor man som bruger kan have base og plads til at studere, og hvor man kan møde studerende fra andre uddannelser end sin egen. På den måde kan man skabe et større netværk i byen, sparre om alt fra opgaveskrivning til studievalg, eller man kan finde nogle at spise frokost med i løbet af de lange studiedage.

HUSC i et større perspektiv

Holbæk Uddannelses- og Studiecenter er ikke kun til gavn for de studerende, men også for byens erhvervsliv. Vores samarbejde med kommunens offentlige såvel som private arbejdspladser betyder, at der ikke er langt fra studie til job, når den sidste eksamen er skrevet, og det sikrer, at virksomhederne kan hverve kvalificeret arbejdskraft.

Derudover gør HUSC’s placering på landkortet også, at der løbende arbejdes på at styrke Holbæk som uddannelsesby, og HUSC er således et centralt bindeled i kommunikationen og netværket mellem borgere, virksomheder og uddannelsesudbydere fra hele regionen.

HUSC har studiefaciliteter to steder: på den gamle Østre Skole på Tidemandsvej 1 og på Anders Larsensvej 5. På Tidemandsvej har vi lokaler til både klassisk og virtuel undervisning, gruppearbejde, individuel opgaveskrivning samt opholdsrum og tekøkken med plads til at spise frokost og lave kaffe. Disse faciliteter kan benyttes af studerende fra alle uddannelser.

På Anders Larsensvej har vi undervisnings- og arbejdslokaler samt opholdsrum de studerende og undervisere på sygeplejerske- og finansøkonomuddannelsen.

Er du bruger af HUSC’s lokaler, eller har du ønsker eller ideer til, hvordan vi kan forbedre vores studiefaciliteter og fortsat opbygge et levende studiemiljø i Holbæk by, hører vi meget gerne fra dig. 

HUSC’s uddannelser på Anders Larsensvej

I to af bygningerne på den gamle kasserne i Holbæk er HUSC vært for to videregående uddannelser.

HUSC’s studiepladser og øvrige aktiviteter på Tidemandsvej

HUSC har blandt andet til huse på Tidemandsvej i Holbæk i en del af den tidligere Østre Skole.

Forskning, inspiration og netværk

HUSC styrker uddannelsesnetværket i Holbæk og omegn ved deltagelse i forskningsprojekter, konferencer og netværksmøder med både kommunale, private og statslige aktører.


Feedback

Sidst opdateret

11.03.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Søsser Vammen

Holbæk Uddannelses- og Studiecenter slutrapport

De første erfaringer med opstart og udvikling af aktiviteter, samt de nye roller og nye samspil på uddannelsesområdet, som HUSC er katalysator for, er beskrevet i en rapport fra 2019.