Spring til indhold

Studie- og studentermiljø

I HUSC arbejder vi for et attraktivt studentermiljø, hvor der er både sociale og faglige arrangementer på tværs af uddannelserne.

Både studerende på uddannelserne på Anders Larsensvej, og øvrige studerende som benytter sig af faciliteterne inviteres til at deltage i sociale og faglige arrangementer. Arrangementerne annonceres på Facebook og Instagram

Der er et Campusråd for uddannelserne på Anders Larsensvej, hvor studiemiljøet jævnligt er på dagsordenen, sammen med andre emner af fælles interesse på tværs af uddannelser og studerende.

Sådan får du udvidet adgang til HUSC

Udvidet adgang til HUSC er for studerende på HUSC, der ønsker at bruge gruppelokalerne efter endt undervisningstid. For at få denne adgang skal du indmelde dig som bruger af studiefaciliteterne på HUSC – Anders Larsensvej.

HUSC skal bruge:

  • Kopi af dit studiekort, optagelsesbrev eller lignende.

Efter indmeldelse kan du blive bruger.

Som bruger er der mulighed for via studiekort at få tilknyttet adgang til huset.

Opret dig her

Studie- og studentermiljø 

 

Luk alle
Åben alle

I Campusrådet mødes studerende med uddannelseslederne, undervisere og repræsentanter for HUSC. Der er studerende fra uddannelserne, der er faste medlemmer af campusrådet, men møderne er åbne for andre interesserede studerende. Der afholdes fast to møder om året – ét pr. semester.

På møderne drøftes emner af fælles interesse. Det kan både være information om og planlægning af faglige og sociale arrangementer, emner der vedrører det fysiske studiemiljø, kantine og meget andet.

Det er HUSC, der indkalder til og afholder campusrådsmøderne.

I samarbejde med Absalon og Zealand planlægger HUSC café-arrangementer med et fagligt indhold. Det kan være et oplæg om præstations- og eksamensangst, om at få økonomien til at hænge sammen på SU, eller andet som er relevant.

Der holdes jævnligt fredagsbar-arrangementer i studenterkælderen på Anders Larsensvej. Studenterkælderen er åben for både studerende på uddannelserne, og øvrige studerende tilknyttet HUSC. Se opslag på opslagstavlerne i HUSC’s lokaler, på Facebook og Instagram.

I studenterkælderen tror vi på gensidig respekt, det indebærer, at studenterkælderen kun styres af jer.  Kælderen er altid åben for jer, det forventes dog, at I selv rydder op, vasker op, lukker vinduer mv. 

Studenterkælderen kan benyttes til både sociale og faglige arrangementer. Studenterkælderen inklusiv cafeen lukker altid kl. 20.00.



Feedback

Sidst opdateret

10.10.2023

Ansvarlig redaktør

Anna Emely Vedel Trojahn