Spring til indhold

Finansøkonomuddannelsen

Det første hold finansøkonomstuderende fra Zealand indfandt sig i HUSC’s nyrenoverede lokaler på Anders Larsensvej i september 2019.

At læse finansøkonomi i Holbæk

Som finansøkonom får du en solid økonomisk viden og et grundigt kendskab til praktiske finansielle funktioner. Som uddannet finansøkonom kan du blandt andet arbejde inden for bank, forsikring, rådgivning, realkredit, revision, ejendomshandel, ejendomsadministration og økonomistyring.

Finansøkonomuddannelsen varer to år med et praktikophold i branchen sidst i uddannelsesforløbet. Lokale virksomheder i Holbæk er tætte samarbejdspartnere med lokale cases, som praktikværter og som gæsteforelæsere. Der er et stærkt erhvervsrettet fokus igennem hele uddannelsen, hvilket styrker de studerendes muligheder for at skabe et godt kendskab til og netværk i erhvervslivet i byen. Der er gode muligheder for relevante studiejobs.

Som finansøkonomstuderende i Holbæk læser du de meste af uddannelsen på Anders Larsensvej. En del af uddannelsen foregår online med lokale studiegrupper og endeligt skal du 6-8 dage per semester til Næstved sammen med Zealands øvrige finansøkonomstuderende.

Du får gennem uddannelsen styrket din personlige gennemslagskraft og evnen til at samarbejde med og yde rådgivning til en bred vifte af kundetyper og samarbejdspartnere. Du bliver desuden i stand til at arbejde både nationalt og internationalt.

 

Du kan læse mere om finansøkonomuddannelsen hos Zealand her .



Feedback

Sidst opdateret

28.04.2020

Ansvarlig redaktør

Mette Søsser Vammen