HUSC’s studiepladser og øvrige aktiviteter på Tidemandsvej

På Tidemandsvej 1 i en af bygningerne på den gamle Østre Skole er der etableret studiefaciliteter, som både kan bruges af individuelle studerende og studiegrupper. Desuden er der undervisningslokaler, som især bruges til efter- og videreuddannelsesaktiviteter.
I mere end 100 år dannede Østre Skole en ramme for læring og undervisning i Holbæks kommunale skolevæsen, inden skolen lukkede i sommeren 2015. Nu er Østre Skole igen blevet omdrejningspunktet for uddannelse og i 2021 udvides skolen endnu en gang, når en række statslige arbejdspladser med viden og kompetencer inden for evaluering, udvikling og kvalitetssikring af lærings- og uddannelsessektoren flytter til Holbæk by. Det drejer sig om Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danida Fellowship Centre, samt dele af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Vil du oprettes som bruger af HUSC?
Hvis du er bosat i Holbæk og læser på en videregående uddannelse, kan du blive oprettet som bruger og dermed få adgang til studiefaciliteterne på Tidemandsvej.
Henvend dig til HUSC’s sekretariat og hør nærmere.
Sidst opdateret
04.05.2020
Ansvarlig redaktør