Spring til indhold

Østre Skole som nyt uddannelsessted

Holbæk Uddannelses- og Studiecenter har blandt andet til huse på Tidemandsvej i Holbæk i en del af den tidligere Østre Skole.

I mere end 100 år dannede Østre Skole en ramme for læring og undervisning i Holbæks kommunale skolevæsen, inden skolen lukkede i sommeren 2015.

Nu er Østre Skole dog igen blevet omdrejningspunktet for uddannelse, idet HUSC har overtaget en af skolens bygninger, som nu bruges af byens mange studerende.

I 2021 udvides skolen endnu en gang, når en række statslige arbejdspladser med viden og kompetencer inden for evaluering, udvikling og kvalitetssikring af lærings- og uddannelsessektoren flytter til Holbæk by.

Dette drejer sig om Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danida Fellowship Centre samt dele af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.



Feedback

Sidst opdateret

18.11.2019

Ansvarlig redaktør

Anna Emely Jensen