Spring til indhold

Nicklas' historie om at blive sygeplejerske

For Niclas betød det meget, at det var muligt at tage en uddannelse i nærområdet. Hør om Nicklas' oplevelse med at læse til sygeplejerske i Holbæk.

Hvorfor valgte du at læse til sygeplejerske?

- Det gjorde jeg, fordi jeg altid gerne ville hjælpe andre, som ikke kan hjælpe dem selv. Samtidig har jeg altid ment, at sygeplejersken er en nobel figur i samfundet, som tit ikke bliver anerkendt for deres hårde og betydningsfulde arbejde

 

Hvilke forventninger har du til dine praktikforløb?

- Jeg forventer at blive sat ind i en sygeplejerskes daglige gøremål samt at kunne koble teori på praksis, men også se de situationer, hvor at teorien ikke kan bruges. Jeg forventer også at se sygeplejersker, der ikke arbejder præcis efter bogen, for de findes også, men de har oftest nogle rigtig gode grunde til at gøre, som de gør.

 

Hvad vil du særligt tage med dig videre i uddannelsen fra praktikforløbet?

- At man kan sagtens læse om udførelsen at sygepleje, men man aldrig må glemme, at mennesket er et individ, og hvad der fungerer for en patient/borger fungerer formentligt ikke for den næste. Det er vigtigt at have med fra sin praktik, synes jeg, og har man ikke det, så har man ikke forstået meningen med sit praktikforløb.

 

Hvordan oplever du sammenhængen mellem teori og praksis gennem dine praktikforløb?

- Den er god. Teorien vi undervises i er god, solid og evidensbaseret. Men som sagt tidligere er det vigtigt at huske, at blot fordi man undervises i noget, er det ikke ensbetydende med, at det er virkeligheden. 

 

Hvad er et praktikforløb især god til?

- Gør det man læser om, virkeligt. Når man sidder i et klasselokale og får undervisning dag ud og dag ind, så glemmer man virkeligheden. Derfor synes jeg, det er godt, at man har praktikforløb som kommer midt i det hele. Det minder os om, hvad virkeligheden er.

 

- Hvilken betydning har det for dig at du kan tage uddannelsen lokalt?

- Det har stor betydning. Der har altid været to veje jeg gerne ville gå, enten sygeplejerske (som det blev) eller jura. Jeg har altid været fascineret af begge professioner, men jeg har også altid prioriteret lokalt. Så da det var tid til at vælge, var valget ikke så svært.



Feedback

Sidst opdateret

25.05.2023

Ansvarlig redaktør

Anna Emely Vedel Trojahn