Netværksmøde om daginstitutioner

Tema: Daginstitutioner og samspillet mellem uddannelse, praksis og forskning
19.09.2017

Daginstitutioner og samspillet mellem uddannelse, praksis og forskning

Invitation til netværksmøde den 19. september kl. 12:00-15:00 i Uddannelsesnetværk Nordvestsjælland

Uddannelsesnetværk Nordvestsjælland inviterer til netværksmøde om daginstitutioner. Temaet er ’Daginstitutioner og samspillet mellem uddannelse, praksis og forskning’. Netværksmødet vil tage udgangspunkt i konkrete udfordringer set fra et kommuneperspektiv.

Baggrund for invitationen:

Uddannelsesnetværk Nordvestsjælland er etableret, som et led i at understøtte de statslige institutioners tilflytning til Holbæk (Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Akkrediteringsinstitution, og Danida Fellowship Centre flytter til Holbæk i efteråret 2018).

Dette netværksmøde er det første faglige netværksmøde i netværket og indkredsning af temaet for netværksmødet begyndte tilbage i 2016. Her var Holbæk Kommune vært for en visionsworkshop, hvor centrale uddannelsesaktører bidrog til den indledende fase af etablering af et større uddannelsesnetværk.

Dagsorden for netværksmødet:

  1. Velkommen og præsentation
  2. Oplæg om formål med netværksmødet
  3. Temaet belyses gennem erfaringer fra deltagernes praksis
  4. Drøftelse af netværkets fremtid, herunder:
  • Formålet med etablering af netværk er at opnå tættere samarbejde mellem institutioner og kommune. Derfor drøfter netværket, om der er konkrete samarbejdsprojekter, som kan igangsættes på baggrund af dette møde.
  • Holbæk Kommune har identificeret yderligere to temaer, som kunne være overskriften for netværksmøder i 2018: ’Sammenhæng i barnets læringsliv’ og ’Ledere og faglig ledelse/ledelse af læringsinstitutioner/lederudvikling’. Derfor drøfter netværket, om der er der basis for at mødes igen i dette netværk og hvilke justeringer, der er behov for.

Sted:

HUSC – Holbæk Uddannelses- og Studiecenter,

Tidemandsvej 1, Bygning 4,

4300 Holbæk

Fakta om Uddannelsesnetværk Nordvestsjælland:

  • Uddannelsesnetværk Nordvestsjælland er en del af det regionale Vækstforumprojekt ’Viden i Spil’.
  • Uddannelsesnetværket er et åbent netværk for alle interesserede.
  • Projektperioden er 2017-2019

Netværksmødet henvender sig til konsulenter, ledere, forskere, undervisere og praktikere, der arbejder med daginstitutioner og uddannelse af pædagoger.

Tilmelding til projektleder Trine Mørck, trimk@holb.dk, senest den 12. september.



Feedback

Sidst opdateret

11.09.2017

Ansvarlig redaktør

Trine Mørck Kristiansen